-
Stormomsust Lauritz.com-ejer handlede ejendomme med sig selv til høje priser: »Det ser mærkeligt ud«
ソース: BDK Finans / 21 11 2024 00:33:55 America/New_York
Bengt Sundstrøm – den ene halvdel af det fallerede Lauritz.com-par – har nok at se til. Kuratoren i auktionshuset, der gik ned med et brag forrige sommer, mistænker parret for i en årrække at have sammenblandet deres private økonomi med forretningens økonomi – og dermed at have levet over evne for lånte penge. Nu kan Berlingske fortælle, at Bengt Sundstrøm også for år tilbage har gjort forretninger, der ser ud til at være for gode til at være sande. For i to tilfælde solgte Bengt Sundstrøm i årene op til finanskrisen ejendomme til sit eget selskab til iøjnefaldende høje priser. »Det er nogle opsigtsvækkende udsving, det må man sige,« siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør for boligøkonomi i Jyske Bank, om salgspriserne. Det er i udgangspunktet lovligt at sælge ejendomme til ens eget selskab, forklarer professor i selskabsret ved Syddansk Universitet Troels Michael Lilja. I hvert fald så længe salget sker til markedsprisen – i så fald bytter aktiverne mellem ejer og selskab blot form, fra penge til mursten – og det kan man sikre ved at indhente en eller flere vurderinger fra ejendomsmæglere. Men sker salget til over markedsprisen, så er der tale om ulovligt udbytte samt penge, der skulle være betalt skat af. Bengt Sundstrøm er ikke vendt tilbage med svar på Berlingskes spørgsmål om ejendomshandlerne. Undersøgelse: Der er potentielt mange sager Bengt Sundstrøms ejendomssalg er aktuelle i forbindelse med en undersøgelse foretaget af datavirksomheden BiQ, der indhenter oplysninger fra en række offentligt tilgængelige databaser. BiQ har forsøgt at identificere de ejendomme, som en hovedaktionær først har solgt til sit eget selskab, og som senere sælges videre med et tab. Her har firmaet i de seneste 20 år fundet i alt 5.500 tilfælde, hvoraf der i 1.500 af dem er tale om et prisfald på mindst 500.000 kroner, når ejendommen er solgt videre til tredjepart. »Omfanget er dog formentlig større, for vi har kun set på de ejendomme, der efterfølgende er solgt til tredjemand med tab, ikke på alle dem, der fortsat ligger i aktionærernes holdingselskaber,« siger BiQ-direktør Rasmus Philip Rask. Det er dog væsentligt at understrege, at der kan være mange årsager til, at en ejendom handles med tab i den pågældende periode – blandt andet finanskrisen. Men Rasmus Philip Rask siger, at »hvis der er tale om maskeret udbytte, skulle der ved normal beskatning af henholdsvis aktieudbytte og selskabsskat således have ligget en lille milliard mere i statskassen«. En af de personer, der skiller sig ud i BiQs undersøgelse, er Bengt Sundstrøm. »Det ser mærkeligt ud« Bengt Sundstrøm overtog i december 2005 en 265 kvadratmeter stor villa med ni værelser på Strandhøjsvej 12 i Charlottenlund til 3,25 millioner kroner ved en familieoverdragelse. Knap to år senere, da finanskrisens første jungletrommer begyndte at lyde, solgte Bengt Sundstrøm villaen videre til sit selskab, der i dag hedder Ejendomsselskabet Blixtz ApS. Her var prisen røget gevaldigt i vejret: Bengt Sundstrøms selskab købte således villaen af ham selv for 18 millioner kroner. Berlingske har spurgt Bengt Sundstrøm, om han selv har haft adresse i ejendommen i mellemtiden og dermed kunnet gøre brug af den såkaldte parcelhusregel, der betyder, at gevinsten fra salget er skattefrit. Det har han ikke svaret på. Da villaen omkring otte år senere i sommeren 2015 blev solgt videre fra ejendomsselskabet til tredjepart – til hvad man derfor må antage var markedsprisen – var prisen faldet til 11 millioner kroner. »Det er nogle store udsving. Det ser mærkeligt ud,« siger boligøkonomen Mikkel Høegh. For det svarer til et prisfald på 48 procent i perioden, og til sammenligning faldt den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse i Charlottenlund kun med fem-seks procent. Regner man baglæns, skulle villaen i 2007 baseret på prisudviklingen frem til 2015 snarere have kostet omkring 11-12 millioner kroner. Over seks millioner kroner mindre, end Bengt Sundstrøms selskab betalte. Mikkel Høegh understreger dog, at den slags ejendomme, en stor villa i Nordsjælland, altid vil svinge mere i pris end den gennemsnitlige. »Så når man holder det op imod nogle gennemsnitlige kvadratmeterpriser, vil man få nogle meget store udsving,« siger han. Mikkel Høegh påpeger dog også, at det ser mærkeligt ud, og at han ikke vil udelukke, at prisen har været for høj. Sikkert er det, at Bengt Sundstrøm i 2007 fik det, der ligner en meget fordelagtig pris, da han solgte Charlottenlund-villaen til sit ejendomsselskab. Det samme kan siges om en anden handel, Bengt Sundstrøm lavede med sig selv nogenlunde samtidig. Campingpladsen i Tisvildeleje På Rågelejevej 37 i Vejby i det nordligste Sjælland ligger Tisvildeleje Camping på en 92.000 kvadratmeter stor grund med et tilhørende enfamiliehus med fem værelser. Bengt Sundstrøm købte i 1993 hele molevitten for 4,5 millioner kroner. 13 år senere, 1. januar 2006, solgte Bengt Sundstrøm ejendommen videre til sit selskab Ejendomsselskabet Blixtz ApS til ti millioner kroner. Så kom og gik finanskrisen, og i maj 2018 solgte hans selskab hele ejendommen videre til folkene bag Tisvildeleje Camping. Og akkurat som med villaen i Charlottenlund skete det til et markant nedhug i prisen: 4,675 millioner kroner kunne selskabet få for ejendommen på det fri marked. Det svarer til et prisfald på 57 procent i perioden, hvor der ellers kun var et prisfald på 24 procent i Gribskov Kommune. Antager man, at salget i 2018 skete til markedspris, skulle Bengt Sundstrøms salg til sit eget ejendomsselskab snarere have kostet omkring 5,8 millioner kroner i 2006. Et godt stykke fra de ti millioner kroner, der blev betalt. »Det springer også i øjnene,« siger boligøkonom Mikkel Høegh om den anden ejendomshandel. Og om dem begge udtaler han: »Det er nogle opsigtsvækkende udsving, det må man sige«. Et fåmælt par I den forbindelse udtaler professor i selskabsret Troels Michael Lilja, at hvis ejendommene er handlet ind i Bengt Sundstrøms selskab til overpris; »er der selskabsretligt tale om en ulovlig udlodning i strid med selskabslovens § 179«. »Er der tale om en sådan ulovlig udlodning, kan det potentielt have meget store konsekvenser for kapitalejeren,« siger professoren og forklarer, at beløbene vil skulle betales tilbage med en række lovbestemte rentesatser. Berlingske har bedt Bengt Sundstrøm om et interview og stillet ham en række spørgsmål om de to ejendomshandler. Han er ikke vendt tilbage med svar. Og generelt har det da også været sparsomt med udtalelser fra Sundstrøm-parret siden konkursen i Lauritz.com forrige sommer. Konkursboet i Lauritz.com har indtil videre opgjort krav i selskabet for 172,9 millioner kroner – heraf er cirka 50 millioner kroner penge, som auktionssælgere mener at have til gode for genstande, de har forsøgt at sælge gennem auktionshuset. Kuratorerne har indstillet Bengt og Mette Sundstrøm samt den tidligere finansdirektør og et tidligere bestyrelsesmedlem til konkurskarantæne. Og for nylig kunne blandt andre erhvervsmediet Finans fortælle, at kuratorerne på vegne af selskabets kreditorer har rettet et erstatningskrav på over 26 millioner kroner mod auktionshusets tidligere ledelse. Det sker med henvisning til, at Mette og Bengt Sundstrøm ifølge kuratorerne har sammenblandet deres private økonomi med økonomien i selskabet. Erstatningskravet bestrides dog af parret selv. Ifølge Børsen er Bengt Sundstrøms personligt ejede selskaber, Blixtz Holding ApS og Ejendomsselskabet Blixtz ApS, nu også er kommet under rekonstruktion. I den forbindelse skal advokat Henrik Selchau, der også er kurator i Lauritz.com, forsøge at sælge det franske vinslot Vignelaure til gavn for kreditorerne, da det angiveligt er flere hundrede millioner kroner værd. https://www.berlingske.dk/business/stormomsust-lauritzcom-ejer-handlede-ejendomme-med-sig-selv-til-hoeje